Om foredragsholderen

Specialer: Modstandsbevægelsen på Midtsjælland, Special Operations Executives i Danmark 1940-1945, Våbennedkastninger i Danmark under besættelsen, Allierede flystyrt i Danmark og Royal Air Force Special Duty Squadrons.

Foredrag nr. 6 - Nedkastningscheferne - historien om Flemming Juncker og Stig Jensen


Hør historien om to meget betydende modstandsfolk - begge født i Sorø  - og deres arbejde for den engelske organisation Special Operations Executive, der bl.a. stod for våbennedkastninger og nedkastninger af faldskærmsagenter i Danmark.


Flemming Juncker havde ansvaret for Jylland i 1943-1944 og herunder Hvidstengruppens arbejde, og den mere ukendte Stig Jensen havde ansvaret for de sjællandske modtageaktiviteter fra 1943-1945. Det var i øvrigt Stig Jensen som fik Juncker med ind i modstandsarbejdet i 1942.

Mens Flemming Juncker i 1944 måtte flygte til England, da han var stærkt eftersøgt af Gestapo, snakkede Stig Jensens sig i 1942 ud af en anholdelse for hans kontakt til faldskærmsmanden Chr. Michael Rottbøll og kunne fastholde sit utrolige arbejde i modstandsbevægelsen helt frem til befrielsen.

Varighed: Ca. 75 minutter