Om foredragsholderen

Specialer: Modstandsbevægelsen på Midtsjælland, Special Operations Executives i Danmark 1940-1945, Våbennedkastninger i Danmark under besættelsen, Allierede flystyrt i Danmark og Royal Air Force Special Duty Squadrons.

Foredrag nr. 17: Den kolde krig på Sjælland fra 1945 - 1989

Lokalhistoriker Jan Christensen løfter sløret for Danmarks dramatiske rolle under Den Kolde Krig i foredraget "Den kolde krig på Sjælland 1945 - 1989".

Baseret på arkivfund og deklassificeret materiale afdækkes de hemmelige kapitler, der positionerede Danmark som NATO’s militære frontlinje og efterretningsleverandør til den vestlige alliance. Få indblik i Danmarks hemmelige "vagthundsrolle", bliv klogere på den omfattende spionagekrig fra Østblokken. Hør om de chokerende planer for en hurtig invasion af Danmark, som omfattede brugen af taktiske atomvåben på Sjælland. Disse planer blev afsløret efter murens fald.

Foredraget byder også på et unikt indblik, når Jan Christensen gennemgår nogle af de originale, sovjettiske militære kort over byer som Ringsted og Næstved og fortæller historien bag den omfattende sovjettiske kortproduktion. 

Det er en fortælling om, at vi på Sjælland risikerede at havne i centrum for en global konflikt, vi sjældent mærkede, men som nok var tættere på, end vi anede.

*Atomtruslen: De konkrete østeuropæiske invasionsplaner på Sjælland og planer om brug af taktiske atomvåben på sjællandsk jord mod bl.a. Roskilde, Holbæk, Slagelse og Næstved. Planerne blev afsløret efter murens fald.

*De hemmelige kort: Se de autentiske og detaljerede sovjetiske militærkort, der blev skabt med henblik på en eventuel invasion under Den Kolde Krig.

* Missilerne tæt på: Historien om jord-til-luftmissilerne på Sjælland og jord-til-jordraketterne i Holbæk og hvorfor de blev opstillet.

* Spionerne: Fortællinger om danske agenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste og deres spionarbejde i Østeuropa og om østblok-spionerne, der opererede på Sjælland.

Varighed: 2 timer og 15 minutter inklusiv pause